- Har du brug for at lære dansk og om det danske samfund mens du alligevel går hjemme på barsel, er sygemeldt, ikke har opholdstilladelse endnu?
- Har du brug for at lære andre kvinder at kende i Danmark både danske og kvinder med anden etnisk baggrund?
- Har du brug for støtte til at finde ud af uddannelse, arbejde, samtaler med kommunen, forskellige regler i samfundet?
- Har du brug for at komme et sted hvor mænd ikke deltager?
- Har du brug for et sted hvor du føler du lærer noget og kan have det sjovt?
- Idet hele taget støtte til din hver dag i Danmark med plads til din baggrund og værdier?
Så er Kringlebakken måske en god mulighed for dig. Kig rundt på vores hjemmeside og/eller kontakt os. Kursusgruppen består af unge kvinder 18- 40 år og deres små børn. Der er plads til at tage et vist antal spædbørn 0-10 mdr. med i undervisningen, ellers passes de små børn i vores tilhørende legestue. I kursusgruppen undervises man.–tors. Kl.10.00-12.30. Vi søger at støtte kvinderne i at tage personlige valg omkring fremtidigt liv i Danmark på et så bredt grundlag, som det er os muligt, derfor er vores aktiviteter mange og forskellige eks.
- Dansk: introduktion til det danske sprog, nogle dage deles eleverne op, sådan, at der kan undervises differentieret.
- Svømning/vandgymnastik: Hver anden torsdag (ulige uger) lejer vi en svømmehal på et plejehjem, hvor kvinderne kan lære at svømme og lave vandgymnastik. Vi har svømmehallen og badefaciliteterne for os selv.
- Temadage: om alt fra kultur ligheder/ og forskelligheder i forhold til det danske, sundhed og pleje, samfundsemner eks. hvorfor betaler vi skat, hvordan fungerer politiet og vores retssystem mm. Vi bruger meget ofte undervisere udefra.
- Mor/barn temadage: Vi afholder mor-barn dag en gang om måneden, omkring mange forskellige emner, alt fra børneopdragelse, børnemotorik, regler i Danmark omkring børn, information om institutioner mm.
- Pædagogisk dag: En gang om måneden kan kvinderne stille spørgsmål om alt vedrørende børn, børneopdragelse, børnemad osv. til vores pædagog i plenum, således at alle får glæde af de informationer der gives.
- Ture ud af huset: uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, daginstitutioner, Folketinget, biblioteker mm. Og til kulturelle steder som museer, kanalrundfart og meget mere.
- Kreative aktiviteter: En gang årligt har vi fotoprojekt som ledes af en professionel fotograf, andre kreative projekter kan være: syning, dekoration, velværedage mm